Pas på dine knogler. For dine hormoner gør måske ikke!
- louisedreisig
- 5. apr.
- 2 min læsning
I starten af marts var jeg til tjek på endometrioseafdelingen, og det er altid lidt en orker. Mest fordi det minder mig om, hvor meget min sygdom fylder, jeg bliver ligesom konfronteret med den på en helt anden måde, end jeg gør til daglig. Selvom der ikke er en dag uden endometriose, kan man roligt sige. Men sådan en kontrol er bare lidt intens, og jeg får virkelig en gigantisk (uønsket) reminder om, hvor hæslig en sygdom, jeg har raget til mig.
Men det er også fordi, jeg efterhånden har lært, at der kan dukke yderligere op. Og det skal jeg hilse at sige, at jeg ikke skal bede om. Men selvom jeg inderligt ønsker at blive forbigået i den disciplin, for jeg synes sådan set allerede, jeg har taget min del, så er det bare ikke altid sådan det bliver. Så denne gang blev jeg sendt til en såkaldt DXA-scanning, der har til formål at tjekke, om jeg er i fare for at udvikle knogleskørhed. Og hvorfor så det? Jo, det er simpelthen fordi, at østrogen stimulerer, at der dannes nyt knoglevæv. Og når produktionen af hormonet falder, kan det påvirke dine knogler og svække dit skelet, og måske kan du i værste fald udvikle knogleskørhed.
Det siger jo så sig selv, at når man som mig først har været i Zoladex-behandling (kunstig overgangsalder) i flere år, og siden er kastet i resolut overgangsalder da mit underliv blev fjernet, ja så lever man livet farligt. Åbenbart. Derfor skal der holdes øje. Og udover at jeg jo virkelig næsten ikke magter flere scanninger og kontroller, end tilfældet allerede er, er det selvfølgelig for min egen skyld, og det er trods alt okay.
Men denne gang var det desværre bare ikke en walk over. Det skulle nemlig vise sig, at der nu er et lille fald knoglemineralindholdet hos mig. Den foreløbige løsning er, at jeg skal på kalktilskud, og det er jo som sådan ikke alverden, det er jo bare flere tabletter, jeg skal lægge i den bunke, jeg i forvejen indtager. Men der er bare flere ting i det for mig. For der er helt klart noget med selvforståelsen. Jo højere den bunke bliver, jo mere udfordret føler jeg mig også. Samtidig er det fandme bare heller ikke rart at tænke på, at endometriosen har flere konsekvenser, end den allerede har budt mig. Jeg synes helt ærligt, det er ret heftigt at tænke på, at jeg kan ende med at udvikle knogleskørhed, fordi min krop har været så presset af alle de hormoner, der naturligt og unaturligt raser i min krop.
Jeg får helt klart fornemmelsen af, at det er et skridt frem og to tilbage. Jeg synes jo egentlig, at jeg alt taget i betragtning er et okay sted lige nu. Men så er det bare, at der kommer et påbud om mere tilskud, flere blodprøver og en ny scanning om nogle år ind i billedet. Og så kommer mismodet og tager mig for en stund. Det er jo bare lidt deprimerende, at det er mit liv, og at hvad end jeg gør, så sætter endometriosen altid dagsordenen for mig og min tilstand.
Kommentare