Hvis jeg går til læge som kvinde, har jeg så de samme muligheder, rettigheder og sikkerhedsnet som en mand i den samme situation? Det er jo umuligt at svare én til en på, men de seneste års diskussion om emnet og ikke mindst min egen glødende indbakke fortæller mig, at der er noget, vi skal se på. Og det skal være med stor alvor og respekt. For der er mange historier derude, der beretter om, at det kan være sværere at være syg som kvinde i systemet, end det er at være mand. Og det går jo ikke!
Derfor fulgte jeg selvsagt også opmærksomt med, da der i denne uge kom anbefalinger fra sundhedsstrukturkommisionen, der havde fået til opgave at se på vores sundhedsvæsen og ikke mindst tage stilling til, hvordan vi regulerer og optimerer det, så det i fremtiden kan varetage de opgaver, vi ved, der kommer. Såsom ældreområdet som vi ved er en gruppe, der kun bliver større.
Og så er der jo de opgaver, der allerede er der, som ikke bliver løst godt nok. Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at jeg i den forbindelse ikke kan leve med mig selv, hvis ikke jeg højt og tydeligt råber “KVINDERS SUNDHED”. Jeg synes, det er altafgørende, at vi ser på, hvordan vi kan forbedre vilkårene for kvinder med alvorlig og kronisk sygdom. For faktum er, at vi taber alt for mange på gulvet, som det er nu.
Det er de overordnede linjer, vi har fået præsenteret i denne uge, så der er naturligvis mange ting, der ikke er konkretiseret endnu. Men lighed blev nævnt, og at netop det er et stort fokus fra regeringens side. Det gør sig selvfølgelig gældende på mange forskellige områder. Der er indkomst, uddannelse, geografi for bare at nævne nogle. Men der er i høj grad også køn. En undersøgelse fra sidste år viser sort på hvidt, at næsten hver anden kvinde har oplevet, at lægen ikke tog dem alvorligt. Og det går jo ganske enkelt bare ikke. Det er jo det allerførste sted, vi skal starte, hvis vi har brug for medicinsk hjælp. Det er slusen, vi skal igennem, hvis det problem vi har kræver en specialiseret hjælp.
Derfor håber jeg også, at man ser på alle steder af sundshedssystemet, når det kommer til lighed. For den slags mistro har det jo med at avle mere mistro, og på den måde kan det blive næsten umuligt at være kvinde i systemet. I hvert fald hvis du har brug for hjælp. For så forfølger det én i mange faser af livet. Og helt grundlæggende skal der jo være de samme muligheder for alle, når det kommer til noget så grundlæggende som lægehjælp.
Derefter er der jo hele diskussionen om den måde, vi griber sygdomme an, der primært rammer kvinder. For er du sunshine, der har vi også lidt at indhente. Der mangler forskning, der mangler struktur i udredningen, der mangler behandling - både før, under og efter. Det står faktisk bare rigtig sløjt til, og det er selvfølgelig bekymrende. Både fordi - igen - alle har ret til en god, respektfuld og værdig behandling, men også fordi kvinder er en ressource. Og så længe vi har så fesen en tilgang til det felt, så taber vi jo i det store spil. For det koster på samfundskontoen, og det betyder jo, at vi ikke får alle de ressourcer i spil, vi har i det her land. Det er en skam. Men det er ærlig talt også for dårligt.
Jeg håber inderligt, at alt det arbejde, der bliver gjort nu for at forbedre sundhedssystemet også kommer til at gavne den ulighed der er, når det kommer til køn. Det har alle køn fortjent. Og det har Danmark fortjent.
Comments