Ja, jeg beklager min click bait-overskrift, men jeg ville bare være helt sikker på at få dig til at læse med. For sådan noget som PhD, EU og et forskningsprojekt er måske ikke umiddelbart den store blockbuster. Men det er altså god grund til at læse videre her. Tre forskere på Aarhus Universitetet har nemlig fået tildelt 45 millioner fra EU til at lede et projekt, de kalder FEMaLe, der har endometriose som omdrejningspunkt.
Den ene af de tre forskere er Karina Ejgaard Hansen, der er psykolog og har skrevet PhD om endometriose, og så er hun i øvrigt selv patient i endometriosesystemet. Sammen med lektor på Institut for Biomedicin Mette Nygaard og lektor på Institut for Folkesundhed Dorte Rytter skal Karina Ejgaard Hansen drive en del af projektet. Siden de fik besked har hun ikke rigtig kunne få armene ned, det er nemlig reelt en game changer i arbejdet på at tilegne sig større viden om sygdommen og dermed hjælpe patientgruppen.
“Projektet er sammensat af mange individuelle projekter, som har hver deres formål. Det handler om alt fra at forbedre diagnose, forbedre behandling men også kigge på, om der er nogle genetiske subtyper. Nogle kvinder med endometriose mærker overhovedet ikke, at de har endometriose, de har ingen smerter. Andre kvinder med minimal endometriose har mega stærke smerter, er det fordi der i virkeligheden genetisk er tale om to forskellige sygdomme?” forklarer Karina Ejgaard Hansen om projektet.
Der ligger små fire års arbejde forude for forskerne, for projektet er beregnet til at løbe til slutningen af 2024. Karina Ejgaard Hansens arbejde bliver en forlængelse af den PhD, hun afleverede og forsvarede i oktober sidste år. Det handler om den psykologiske smertehåndtering som et supplement til de kirurgiske indgreb og den hormonbehandling, vi bliver tilbudt som endometriosepatienter i dag.
“Vi afprøvede en mindfullness-baseret behandling som et face to face forløb i forbindelse med mit PhD-projekt og har fundet rigtig fine effekter på livskvalitet. Og det er så egentlig det forløb, vi skal have lavet i en digital version. Det indebærer blandt andet video-guidede yoga-øvelser og mindfullness-meditationer,” forklarer Karina Ejgaard Hansen.
Der skabes en onlinebehandling, som så skal testes i flere forskellige grupper. En gruppe får udelukkende adgang til det digitale univers, mens en anden gruppe suppleres med løbende kontakt til en psykolog. Det skal vise, om kontakten til en psykolog betyder noget for den behandlingsmetode. Derudover skal der også være en venteliste-gruppe, som ikke modtager noget af det. Og på den måde kan der sammenlignes på tværs af grupperne.
“Hvordan har man det, hvis man ikke deltager? Hvordan har man det, hvis man deltager? Hvordan har man det, hvis man deltager og samtidig har kontakt til en psykolog? Altså virker det bedre end det, man ellers får - hormoner og smertestillende og den slags. Så det er ligesom tre grupper, man sammenbinder. Vi skal have alle med, for ellers vil vi ikke kunne sige noget om, om de alligevel ville have fået det bedre over tid,” siger Karina Ejgaard Hansen om den del af projektet, som hun kommer til at stå for.
Ud over den åbenlyse faglige udfordring, glæder Karina Ejgaard Hansen sig over, at endometriose med projektet her bliver belyst, fordi sygdommen stadig mangler fokus og opmærksomhed. Projektet kan lære flere om endometriose og de udfordringer og problemer, der er forbundet med at være patient med den kroniske lidelse.
“Men jeg håber også, at vi får fundet ud af nogle nye ting i forhold til sygdommen. Personligt håber jeg, at vi kommer dertil, at man som patient får tilbudt noget, der ikke kun er kirurgi og medicin. For objektivt set er det jo bare en sygdom, hvor den del af forskningen er 20-30 år bagefter,” siger Karina Ejgaard Hansen.
Jeg kan selv skrive under på, at det kan være en slidsom affære, at kæmpe for at få endometriose på dagsordenen, men hvor det fedt, når noget rykker som her. Jeg hepper i hvert fald på seje Karina og hendes medforskere!
Åhh hvor det altså bare fantastik. 😃Jeg hepper også top meget på Karina og Co. 👏👏